Denne handling er mulig at udføre for en administrator eller en bruger, der er blevet tildelt én af følgende rettigheder: Rettigheder
Insights-felter bruges til at lave KPI'er eller til brug ved filtrering. Insights-felter kan bruges til at gruppere data i Insights-modulet. Du kan også bruge dem som en del af dine brugerdefinerede KPI’er, hvilket giver dig mulighed for at være rigtig kreativ. Så med andre ord lader de dig bruge relevante data til at holde nemmere og bedre styr på, hvordan arbejdet går.
I udgangspunktet er et Insightsfelt "blot" et emne- eller resultatfelt, der bare har fået betegnelsen Insightsfelt. Det kræver dog, at du definerer et felt som et Insight-felt, før det kan anvendes til formålet, da der er begrænsninger for, hvor mange du kan anvende.
Sådan konverterer du et almindeligt felt til et Insights-felt eller opretter et nyt
Gå til Indstillinger i venstre menu og vælg Konto.
Vælg Felter i topmenuen. Nu får du et overblik over alle de felter, du har oprettet.
Klik på det felt, du vil konvertere til et Insights-felt, eller klik på Opret i øverste
højre hjørne og vælg Opret felt i drop-down-menuen, hvis du ønsker at oprette et nyt felt.
g Marker boksen Insights-felt, og klik på Opdater, hvis du vil konvertere et eksisterende felt. Hvis du opretter et nyt felt, skal du give feltet et navn og udfylde alle nødvendige felter, før du kan fortsætte.
Nu er feltet i gang med at blive et Insights-felt. Det kan tage lidt tid, da feltet skal indekseres, før det er klar til brug. I oversigten over felter kan du se statusen for feltet. Der er tre forskellige stadier, som det gennemgår, så du ved, hvor langt vi er i processen:
I kø: Feltet er låst og afventer opstart
Behandler: Feltet er i gang med at blive konverteret til et Insights-felt
Klar: Feltet er færdigt og klar til brug!
Bemærk: Du kan kun have et begrænset antal insightsfelter af forskellige typer. Du kan se, hvor mange insightsfelter du allerede har, og hvor mange du har som maks. i højre side af kontaktfeltersiden.
Sådan bruger du Insights-felter
Der er mange måder, du kan bruge Insights-felter på. Her er nogle eksempler på, hvordan du kan bruge dem:
Postnummerfelt: Brug postnumre til at dykke dybere ned i, hvor leads befinder sig, og hvordan du performer i forskellige geografiske områder.
Årsag til manglende interesse: Du har et resultatfelt, der vises, når en agent vil gemme et lead som "ikke interesseret". Brug årsagen til manglende interesse til at få en bedre forståelse af, hvorfor leads ikke køber det, du sælger.
Lead-udbyder-ID: Du har forskellige lead-udbydere og beriger dine leads med unikke ID’er for at kunne skelne mellem dem. Ved at bruge dette felt som et Insights-felt, får du mulighed for at se kvaliteten af leads baseret på udbyder. Måske ønsker du endda at give feedback til udbyderne hver måned ved at sende en automatisk rapport, der viser kvaliteten.
Fejlfinding
Ikke muligt at tilføje numeriske felter
Kontrollér, om du har nået grænsen for, hvor mange numeriske felter du må anvende. Fjern eventuelt felter, du ikke længere bruger, eller vælg en anden felttype.
Filtre er ikke tilgængelige
Du skal vælge mindst én KPI, før du kan bruge filtre eller grupperingsmuligheder.
Bemærk: Filtre og grupperingsmuligheder i Adversus Insights bliver først tilgængelige, når du har valgt en KPI.

