Ved hjælp af merge tags kan du inkorporere tilgængelig emne- og resultatdata i dine beskeder. Dermed skræddersyer du hver enkelt besked til modtageren, selvom du faktisk benytter den samme skabelon til alle modtagere, f.eks. fornavn email, telefonnummer, osv.
Et specifikt merge tag vi gerne vil gå i dybden med her, er tidsstempel; et merge tag som indsætter en bestemt dato og tid i dine beskeder, f.eks. mødetidspunkt. Der er flere forskellige formateringsmuligheder for visning af dato og tid - og det beslutter du ved at tilføje flere værdiger direkte i merge tagget.
Der er fem niveauer af formatering du kan vælge mellem, når du redigerer dit merge tag; none, short, medium, long og full.
Formateringsmulighederne kan sættes for både dato og tid, f.eks. [tidsstempel, date=short, time=medium].
Det er ligeledes muligt at specificere dato og tid samtidig, ved at benytte format. F.eks. [tidsstempel, format=full]. Det ville være præcis det samme, som hvis du skrev [tidsstempel, date=full, time=full].
Vi viser nedenfor, hvordan hver enkel formatering ser ud:
Format
Formatering | Visualisering |
[tidsstempel, format=none] | 28032023 08.32
NB: None virker ikke, når format benyttes. |
[tidsstempel, format=short] | 28.03.2023 08.32 |
[tidsstempel, format=medium] | 28. mar. 2023 08.32.18 |
[tidsstempel, format=long] | 28. marts 2023 kl. 08.32.18 CEST |
[tidsstempel, format=full] | tirsdag den 28. marts 2023 kl. 08.32.18 Centraleuropæisk sommertid |
Dato
Når du udelukkende formaterer date, vil Adversus benytte standard-formateringen for time = medium.
Formatering | Visualisering |
[tidsstempel, date=none] | 08.32.18
NB: Når date er sat til none, viser Adversus kun time. |
[tidsstempel, date=short] | 28.03.2023 08.32.18 |
[tidsstempel, date=medium] | 28. mar. 2023 08.32.18 |
[tidsstempel, date=long] | 28. marts 2023 kl. 08.32.18 |
[tidsstempel, date=full] | tirsdag den 28. marts 2023 kl. 08.32.18 |
Tid
Når du udelukkende formaterer time, vil Adversus benytte standard-formateringen for date = medium.
Formatering | Visualisering |
[tidsstempel, time=none] | 28. mar. 2023
NB: Når time er sat til none, viser Adversus kun date. |
[tidsstempel, time=short] | 28. mar. 2023 08.32 |
[tidsstempel, time=medium] | 28. mar. 2023 08.32.18 |
[tidsstempel, time=long] | 28. mar. 2023 08.32.18 CEST |
[timestamp, time=full] | 28. mar. 2023 08.32.18 Centraleuropæisk sommertid |
Lokalitet
Hvis du ønsker at "låse" tidsstemplets visning til en specifik lokalitet, kan du gøre det ved at benytte locale. Lad os sige, at du har en kampagne, hvor du udelukkende ringer til svenske emner - i så fald kan du benytte [timestamp, format=long, locale=se]. I eksemplet her, er tid og dato vist i det lange format og i overensstemmelse med svensk lokalitet.
