Denne handling er mulig at udføre for en administrator eller en bruger, der er blevet tildelt følgende rettighed: Dashboards |
Hvad er Dashboards?
Et dashboard er et visualiseringsværktøj og en nem måde at præsentere din data på.
I Adversus Dashboards kan du benytte dig af forskellige widgets til at visualisere din datahistorik og dermed gøre det mere overskueligt at følge med i, om I når de mål, I har sat.
Du kan oprette dashboards, der udelukkende er tilgængelige for specifikke agenter, teams eller brugergrupper, og du kan også vælge at dele dem med relevante eksterne parter.
Hvad kan dashboards bruges til?
Du kan først og fremmest bruge dashboard til at give indsigter i og overblik over performance på specifikke målsætninger og derved på en nem og overskuelig måde få syn for sagen, hvis en milepæl er nået - eller hvis der er behov for at lægge en ekstra indsats eller ændre strategi.
Du kan også oprette konkurrencer og vise agenterne, hvem der fører på antallet af salg eller bookinger - f.eks. ved at lave et dashboard, der viser, hvem der får lukket flest emner med status *succes' i løbet af en dag eller uge. I nogle salgsafdelinger er det med til at øge motivationen.
Det kan være en fordel at smide dit/dine in-app dashboards op på skærme i jeres afdeling, så alle kan følge med i performance.
Hvis du vil dele et dashboard med personer, som ikke er brugere i Adversus, f.eks. folk uden for din organisation, som ønsker at følge med på sidelinjen, gør du det ved at generere en unik URL, der giver adgang til det specifikke dashboard, du vil dele.
Hvis du gerne vil vide mere om, hvordan du opretter et dashboard, så kig med i denne guide.
