Spring videre til hovedindholdet

Hvorfor kommer mine genopkald ikke frem?

Der kan være flere grunde til, at dine genopkald ikke bliver vist.

Skrevet af Line Jensen

Hvis du ikke modtager planlagte genopkald i dialeren, kan der være nogle typiske årsager til det. Vi gennemgår de typiske scenarier for, hvorfor genopkald ikke bliver vist.


Genopkaldet har nået sin maksimale grænse for, hvad der er tilladt

På kampagnen kan du indstille, hvor mange genopkald, der maksimalt må foretages, før emnet bliver lukket. Hvis gænsen er nået, kna du undersøge det således:

  1. Gå til kontaktloggen på emnet, og undersøg hvor mange kontaktforsøg (genopkald/telefonsvarer), der er foretaget.

  2. Tjek herefter hvor mange kontaktforsøg, der er tilladt ifølge kampagnens indstillinger.

    1. Gå til Indstillinger i menuen i venstre side og vælg Kampagner.

    2. Find kampagnen, hvor emnet er placeret, og klik på navnet for at redigere.

    3. Gå til Opkald fra Indstillingerne og tjek følgende to tal:

      1. Telefonsvarer - luk emne på kontaktforsøg X

      2. Genopkald - luk emne på kontaktforsøg X

  3. Hvis genopkaldet har nået det maksimale antal kontaktforsøg, er det lukket og vil ikke blive tilbudt som et genopkald til agenten.


En agent har for mange overskredne genopkald

Hvis en agent har mange overskredne genopkald (f.eks. hvis vedkommende har været på ferie i en uges tid og kommer tilbage til en masse planlagte genopkald), kan det også være årsagen. I dette tilfælde vil genopkaldene, som er "mest overskredne", blive tilbudt først. Du tjekker om det er tilfældet således:

  1. Gå til Dialer i menuen i venstre side. Klik på Aftaler øverst, og vælg Genopkald.

  2. Hvis der er mange emner, som er overskredet, vil der være et rødt kryds ved siden af dem.


Opkaldet er ikke foretaget på kampagnen

For at genopkalde bliver tilbudt til en agent, skal agenten være aktiv på kampagnen, hvor vedkommende i første omgang ringede til emnet.

Hvis du vil lade agenter modtage genopkald på tværs af kampagner, skal du gøre følgende:

  1. Gå til Indstillinger i menuen i venstre side og vælg Konto.

  2. Find Prioritér genopkald på tværs af kampagner og aktivér. Husk at scrolle ned i bunden og tryk Gem indstillinger.


Standard genopkaldstype er sat til 'fælles'

Hvis kampagneindstillingerne er opsat således, at standard genopkaldstype er Fælles genopkald, bliver genopkald som standard (default) ikke gemt som et personligt genopkald til den agent, som planlagde genopkaldet i første omgang. For at tjekke og eventuelt ændre indstillingerne for genopkaldstype, skal du gøre følgende:

  1. Gå til Indstillinger, og vælg Kampagner. Find kampagnen, som du vil tjekke, og klik på navnet for at redigeringere.

  2. Gå til Opkald fra Indstillinger for at se, hvad der er gemt under Standard genopkaldstype. Hvis du ønsker, kan du vælge Personligt genopkald i stedet.


Besvarede dette dit spørgsmål?