Denne handling er mulig at udføre for en administrator eller en bruger, der er blevet tildelt en af følgende rettigheder: Indstillinger, Kampagneadministration |
Arbejder dine agenter i flere systemer på samme tid, kan det være en rigtig god idé at samle dem alle i dialeren for at spare tid og gøre arbejdsgangene nemmere. Agenterne slipper nemlig derved for at skulle hoppe frem og tilbage mellem systemer.
For at samle alle værktøjer, systemer og fx hjemmesider i dialeren skal du anvende iframes.
Måden, du gør det på, er således:
Gå til Indstillinger og vælg Kampagner fra menuen i venstre side.
Klik på Iframe ud for den kampagne, du gerne vil tilføje en iframe. Du kan også tilgå iframes under Redigér, hvor du vælger fanen Iframe i menuen øverst.
Giv din iframe et navn. Det er det navn, der vil blive vist i dialeren. Indsæt URL, og vælg, om din iframe skal være synlig inden i selve dialeren, eller om den skal åbne i et nyt browservindue. Ving til slut af, om din iframe skal vises som standard på kampagnen.
Tryk Opret.


