Spring videre til hovedindholdet

Feltgrupper: Sådan opretter du felter, der kun er synlige for specifikke brugere

Brug feltgrupper til at lave skjulte felter, som kun kan ses af udvalgte brugere.

Skrevet af Line Jensen

Denne handling er mulig at udføre for en administrator eller en bruger, der er blevet tildelt følgende rettighed: Indstillinger

Alt information om kontakter og emner i Adversus registreres i felter. Som udgangspunkt er alle felter synlige for alle brugere, der har adgang til et specifikt emne.

Men der kan være situationer, hvor du ønsker at have information stående på dine emner, som du ikke ønsker at alle dine medarbejdere har adgang til. Når det er tilfældet, kan du bruge Feltgrupper til at vælge specifikke felter, som kræver særlige rettigheder for at kunne ses.

Nedenfor forklarer vi, hvordan du opretter en Feltgruppe, som du kan bruge til at styre, hvem der skal have adgang til at se specifikke felter.


Oprettelse af en ny feltgruppe

  1. Gå til Indstillinger og Konto.

  2. Tryk på Opret øverst i højre hjørne og vælg Opret feltgruppe.

  3. Giv din nye feltgruppe et navn.

  4. Vælg dernæst, hvilke teams der skal have adgang til at se felterne i din nyoprettede feltgruppe. Hvis du tjekker Brugerdefinerede af, kan du i dropdown-menuen vælge teams. Tryk på Opret, når du er færdig med at tilføje teams.

Din nye feltgruppe er nu oprettet, og du skal nu i gang med at tilføje felter.


Sådan tilføjer du et felt til en feltgruppe

  1. Gå til Felter i topmenuen. Vælg det felt, du ønsker at føje til en feltgruppe.

  2. Under Gruppe tilføjer du din feltgruppe.

  3. Afslut med at trykke på Opdater. Dit felt er nu føjet til den feltgruppe, du har oprettet, og er nu kun tilgængeligt for administratorer og brugere, som er en del af det team, du har føjet til feltgruppen.

Det er også muligt at tilføje flere felter til en feltgruppe ved at filtrere på de felter, du vil tilføje i menuen til højre, og derefter bruge handlingen Opdater feltgruppe.

Anvendelsesmuligheder

Med feltgrupper har du mulighed for at kontrollere, hvem der har adgang til information i forskellige felter.

I vores eksempel lavede vi en feltgruppe kaldet Mine hemmelige data, hvor vi kan tilføje felter, som vi ikke ønsker, at vores almindelige agenter skal have adgang til.

I dette felt kan vi eksempelvis have information fra leadleverandøren om emnets kvalitet (hvis emnet f.eks. er givet en rating eller score), som vi ikke ønsker, at agenterne ser. Der kunne også være informationer om, hvad emnet har kostet, hvilken leverandør der har leveret det, hvornår emnet blev oprettet eller lignende.

Det kan både være fortrolig information, men det kan også bare være information, der kan være rigtig nyttig, når man skal lave statistik over effektiviteten af ens emner, men som ikke er relevant for agenterne, der sidder og ringer ud.

Der kan også være situationer, hvor du ønsker, at dine agenter har noget ekstra information, som mødekonsulenterne ikke behøver at have adgang til, eller omvendt.

Besvarede dette dit spørgsmål?