Spring videre til hovedindholdet

Opret et dashboard og tilføj widgets

Skrevet af Line Jensen

Muligt for en administrator eller med følgende rettighed:

Dashboard


Dashboards er en effektiv måde, at visualisere og holde styr på performance. I denne guide gennemgår vi de grundlæggende ting, du skal vide, når du opretter et dashboard.

Du kan enten vælge at bygge dit dashboard op helt fra bunden ved at tilføje widgets, eller du kan vælge en af de skabeloner, der er lavet i forvejen baseret på viden om, hvad vores brugere typisk måler på.


  1. Gå til Insights i menuen i venstre side og vælg Dashboards.

  2. Klik Opret dashboard.

  3. Et nyt vindue vil nu åbne, hvor du vil blive bedt om at vælge en skabelon for dit dashboard. Hvis det er dit første dashboard, du er i gang med at oprette, vil du automatisk blive bedt om at vælge skabelon, når du tilgår Dashboards.

  4. Vælg den skabelon, du ønsker, og tryk Indlæs skabelon. Dit dashboard er nu oprettet.

Du kan nu tilpasse de forskellige widgets, som du ønsker det ved at følgende nedenstående fremgangsmetode fra step 3.

Hvis du vil bygge fra bunden eller tilføje widgets til et eksisterende dashboard

Bygger du dit dashboard fra bunden, giver det masser af muligheder for at tilpasse dit dashboard præcis, som du vil have det. Du kan også spare lidt arbejde og bygge videre på en af skabelonerne. Begge dele forudsætter, at du tilføjer widgets. Læs mere om at lave dine egne KPIer her.

Sådan gør du:

1. Tilføj en ny widget til dit dashboard ved at klikke i drop down menuen Tilføj widget i toppen.

2. Du kan vælge fra en liste af predefinerede widgets og KPI'er (Leads, Calls, Activities, Bookings, Sales, Visualisering, Gamle KPI'er), men du kan også vælge at oprette din helt egen ved at klikke på Opret nyt diagram eller Opret ny tabel. Læs mere om oprettelse af brugerdefinerede KPI'er her.

3. Vælger du en prædefineret KPI, bliver den oprettet med det samme, men du skal efterfølgende selv tilpasse, hvad din widget skal vise. Klik på de tre prikker i øverste højre hjørne på din widget, og vælg Indstillinger for at redigere.

4. Du skal nu igang med at tilpasse din widget. Den kan se forskellig ud, afhængig af hvilken type data, du arbejder med. I nedenstående eksempel er KPI'en baseret på emnedata. Er den f.eks. baseret på salgsdata, vil den se en smule anderledes ud.

a) KPI: Du kan vælge at beholde din nuværende KPI, men du kan også vælge at ændre den til en helt anden.

b) Titel: Angiver det navn, der bliver vist på din widget. Sørg for, at navnet på din widget, stemmer overens med KPI'en.

c) Gruppér: Giver dig mulighed for at bestemme, om de data, der skal vises, er grupperet på tid, kampagner eller brugere.

d) Dagligt mål: Vælg det daglige mål, du stræber efter at nå.

e) Farve på diagrammet: Vælg en farve til dit diagram, så det er nemt at finde på dit dashboard.

f) Visualisering: Vælg, hvilken type visualisering du ønsker, at din widget skal have.

Når du er færdig med at tilpasse din widget, kan du hernæst indstille filtre.

5. Vælg, om du gerne vil tilføje filtrering på widget-niveau (dvs. filtre, som kun relaterer sig til den KPI/widget, du redigerer). Det kan du gøre fra Filtre.

6. Som standard benytter alle widgets de globale filtre (filtrene for hele dashboardet, som du indstiller på selve dashboardet), men gennem widget-filtre kan du vælge kun at se data for specifikke kampagner, brugere og tilføje en specifik tidsramme. Du kan altid se, om widgets har specifik filtrering, hvis den har følgende ikon:

7. Når du er færdig med setup, klik Tilføj widget for at tilføje den til dit dashboard.

10. Hvis du gerne vil redigere størrelsen på din widget, kan du trække den større/mindre i nederste højre hjørne.

11. Du kan tilføje filtre for hele dit dashboard (tid, kampagner, brugere) ved at redigere de globale filtre i toppen af dit dashboard.

12. Sidst, men ikke mindst, husk at trykke Gem i øverste højre hjørne. Giv dit dashboard et navn og vælg, om det skal sættes som personligt (så kun du kan se det) og/eller favorit (så det er nemt at finde igen).

Klon et dashboard

Hvis du ønsker dette kan du gøre det oppe i højre hjørne under rediger


Herefter er det muligt at klone det:



Besvarede dette dit spørgsmål?