Denne handling er mulig at udføre for en administrator eller en bruger, der er blevet tildelt følgende rettighed: Brugeradministration |
Uagtet om det er en Agent, Manager, Kalender-bruger eller Insights-bruger, du ønsker at oprette, så kan du følge guiden her!
Når du opretter dine brugere, sakl du både definere typen af bruger samt vælge, hvilke rettigheder brugeren skal have.
Gå til Brugere i menuen i venstre side.
I øverste højre hjørne, klik Opret og vælg Opret bruger.
Under Generelle indstillinger finder du Brugertype. Det er her, du skal definere, hvad brugeren skal kunne på platformen. Du kan vælge mellem fem forskellige brugertyper:
Agent
Alt, hvad du har brug for, når du skal ringe ud, håndtere emner og skabe masser af succes!
Manager
Perfekt til managere, der ikke har brug for dialer-adgang.
Kalender bruger
Skræddersyet til eksterne konsulenter, der har brug for kalenderintegration.
Insights bruger
Bedste valg, når der blot er brug for indblik i data og performance. Insights-brugere har en prædefineret rettighedsgruppe med kun visningslicens, hvilket betyder, at de f.eks. ikke kan redigere indstillinger.
Ingen
Adgang til Adversus er deaktiveret for denne brugertype.
Du kan læse mere om, hvilken brugertype du skal vælge, her.
Når du har defineret brugertypen, indtaster du brugerens oplysninger nedenfor. De efterfølgende tilgængelige brugerindstillinger afhænger af den valgte brugertype.
Under Rettigheder og roller definerer du nu, hvilke adgange og rettigheder brugeren skal have. Det er også her, du bestemmer, hvilke teams brugeren skal tilknyttes.
Afhængig af brugertypen, skal du eventuelt lave nogle yderligere indstillinger:
a) For Agent-brugere skal Opkaldsindstillinger defineres.
b) For Kalender-brugere skal Bookingindstillinger og Kalenderindstillinger defineres.
Når du er færdig med opsætningen, skal du trykke på Opret bruger i venstre side.
Den nyoprettede bruger modtager herefter en verificeringsemail på den e-mailadresse, du har valgt at oprette brugeren med.



