Warehouse Bookings er stedet, hvor du har mulighed for at finde al data relateret til dine bookinger i Adversus. Her kan du segmentere (filtrere), oprette visninger og lave handlinger baseret på forskellige triggere.
Gå til Warehouse i menuen i venstre side og vælg Bookings.
Som standard (default) viser Warehouse tabellen altid alle bookinger i Adversus uden nogen filtrering. Du kan skræddersy din visning, gemme visningen og trigger handlinger fra menuen i højre side. Lad os kigge mere på de forskellige muligheder:
Filtre
Benyt filtre for at søge specifikke bookinger frem, der opfylder bestemte kriterier, f.eks. ved brug af Kampagne = Prince Paper kunder - ved denne filtrering får du vist alle bookinger på den kampagne, du filtrerer på.
Det er også muligt at filtrere baseret på de emne- og/eller resultatfelter, som du selv har oprettet i Adversus. Ønsker du det, så gå til bunden af filtreringen og klik Filtrer på kontaktfelt-filter og vælg feltet, du ønsker at basere din filtrering på.
Kolonner
Fra fanen Kolonner kan du vælge, hvilken data du ønsker at se i visningen ved at tilføje relevante felter. Hvis du ønsker at låse en kolonne, så den altid figurerer i Warehouse Bookings, skal du klikke på lås-ikonet. Hvis du ønsker at fjerne en kolonne, skal du trykke på X.
Handlinger
Hvis du gerne vil udføre en handling for alle emner, du har fundet frem ved hjælp af din filtrering, gå til den tredje fane, Handlinger. Herfra har du følgende muligheder:
Ændr bookingstatus
Ændr status på dine fremsøgte bookinger. Du kan vælge mellem følgende statusser: Ingen, Afholdt, Aflyst eller Annulleret, men bliver bevaret i ekstern kalender.
Slet bookinger
Denne handling sletter alle bookinger i din visning. Vær opmærksom på, at bookinger, som er oprettet i en ekstern kalender, også vil blive fjernet fra den eksterne kalender.
Visninger
Du kan finde alle dine Warehouse Bookings visninger under fanen Visninger.
Hvis du har lavet en Warehouse-visning med filtre og kolonner, som du ønsker at have nem adgang til i fremtiden, kan du gemme den ved at klikke Gem visning i øverste højre hjørne.
Giv din visning et navn, og vælg om den skal gemmes som en personlig- og/eller favoritvisning.Eksportering af data
Hvis du ønsker at eksportere din visning kan du gøre det ved at trykke på eksport i toppen. Her kan du vælge hvordan du vil eksportere, og om du ønsker at det skal være en planlagt eksport der automatisk køre hver dag, uge, måned eller lignende.
Du kan læse mere om hvordan du laver en eksport og hvad muligheder du har i denne artikel: Eksporter data fra Adversus





