Spring videre til hovedindholdet

Introduktion til Warehouse Sales

Bliv klogere på, hvordan du bruger data fra dine salg aktivt.

Skrevet af Line Jensen

Warehouse Sales er stedet, hvor du har mulighed for at finde al data relateret til dine salg i Adversus.

Vær opmærksom på, at du kan slå Produktvisning til øverst i Warehouse Sales. Produktvisning præsenterer salgene på produkt-niveau (1 række pr. solgte produkt), hvorimod standard (default) visningen viser det samlede salg (1 række pr. ordre, f.eks. 3 Nike T-shirts + Nike sneakers).

Funktionaliteten vi forklarer nedenfor er den samme, uagtet om du benytter produktvisning eller standard visning.

OBS: For at tilgå Warehouse Sales skal man være Admin bruger, eller have rettigheden "Salg".


  1. Gå til Warehouse i menuen i venstre side og vælg Sales.

  2. Som standard (default) viser Warehouse tabellen altid alle salg i Adversus uden nogen filtrering. Du kan skræddersy din visning, gemme visningen og trigger handlinger fra menuen i højre side. Lad os kigge mere på de forskellige muligheder:

  • Filtre

    Benyt filtre for at søge specifikke salg frem, der opfylder bestemte kriterier, f.eks. Produkter = Nike T-shirt.



    Det er også muligt at filtrere baseret på dine egne emne- og/eller resultatfelter. Ønsker du det, så gå til bunden af filtreringen og klik Tilføj et kontaktfelt-filter og vælg det felt, du ønsker at basere din filtrering på.

  • Kolonner

    Fra fanen Kolonner vælger du, hvilken data du ønsker at se i visningen ved at tilføje relevante felter. Hvis du ønsker at låse en kolonne, så den altid figurerer i Warehouse Sales, skal du klikke på lås-ikonet. Hvis du ønsker at fjerne en kolonne, skal du trykke på X.

  • Handlinger

    Hvis du ønsker at udføre en handling for alle salg, du har fundet frem via filtrering, gå til den tredje fane, Handlinger. Herfra har du følgende muligheder:

    • Ændr status

      Ændr status på dine fremsøgte salg til enten Oprettet, Igangværende, Succes, Annulleret, Godkendt eller Afvist.

    • Ændr ejerskab

      Ændr ejeren af salget til en specifik bruger.

  • Visninger

    Du kan finde alle dine Warehouse Sales-visninger under fanen Visninger.

    Hvis du har lavet en Warehouse-visning med filtre og kolonner, som du ønsker at have nem adgang til det i fremtiden, kan du gemme den ved at klikke Gem visning i øverste højre hjørne.

    Giv din visning et navn, og vælg om den skal gemmes som en personlig- og/eller en favoritvisning.

    Du kan eksportere din visning som en engangs-eksport ved at klikke på Eksport og Nu. Du kan også oprette en Planlagt eksport, hvis du gerne vil modtage visningen automatisk i det interval, du ønsker. Læs mere om automatiske email-rapporter.


Besvarede dette dit spørgsmål?