Spring videre til hovedindholdet

Sådan aktiverer du AI transkribering på kampagner og finder transkriptioner

Lær hvordan du anvender AI til at transskribere samtaler i Adversus.

Skrevet af Line Jensen

Denne feature er et tilkøbsprodukt og kræver, at din organisation har en underskrevet databehandleraftale (DPA), før den kan tages i anvendelse.

Du kan spare masser af tid på at transkribere samtaler ved hjælp af kunstig intelligens. Inden du begynder at bruge funktionen, er det en god idé at læse denne artikel, så du forstår, hvordan det virker, og hvad det kræver at anvende vores AI-funktioner.

Vores AI-transskriberingsfunktioner inkluderer:

  • Transskribering af optagede opkald (omdannelse af tale til tekst)

  • Opsummering af samtalen baseret på det, der blev sagt i samtalen

Transskriberings-AI'en fungerer på kampagneniveau

Det betyder, at du skal aktivere funktionen på alle kampagner, du ønsker at bruge den i.

Sådan opsætter du transskription af samtaler

Transskriptionsfunktionen fungerer på kontoniveau og kan derfor bruges på tværs af alle kampagner.

  1. Gå til Indstillinger → Konto

  2. Vælg AI transskriptioner i topmenuen

  3. Klik på OpretOpret transskription

  4. Nu skal du i gang med at indstille din AI transskription:


    a) Navn på transskription – giv indstillingen et genkendeligt navn.
    b) Aktivér transskription – vælg mellem Automatisk (alle samtaler længere end minimumsvarigheden transskriberes) eller Manuelt (via Warehouse eller QAI). Automatisk anbefales, hvis du vil udnytte AI-baseret Quality Assurance fuldt ud.
    c) Varighedskrav – minimum længde på samtaler for at undgå irrelevante transskriptioner.
    d) Summary Prompt – specificér, hvordan du vil have resuméet. Hvis intet tilføjes, bruges Adversus’ standard prompt.
    e) Aktivér for kampagner – vælg de kampagner, transskriptionen skal gælde for.
    f) Sprog – transskriptionssprog er det sprog, resumé af samtalen bliver lavet på. F.eks. hvis du har en samtale på svensk, og du har valgt engelsk som transkriptionssprog, så får du resuméet på svensk.
    g) Keywords – ord som AI’en skal være særligt opmærksom på (fx firmanavn, produkter mv.).
    h) Tags – gør det lettere at finde indstillingen i Adversus.

Når du har valgt indstillingerne, klikker du Opret transskription.

Værd at vide om manuel transskription

Har du valgt at ville foretage transkriberingerne manuelt kan det gøres i Warehouse → Calls, hvor du kan vælge Transskriber optagelse under Handlinger. Du kan også gøre det gennem Quality Assurance modulet, hvilket vi kommer ind på senere.

Manuel transkribering kan i princippet sidestilles med at sætte transkriberingerne "på pause". Automatisk transkribering er derfor klart at anbefale, hvis du vil effektivisere mest muligt.

Har du valgt Automatisk transkribering, kan manuel transskribering stadig være relevant at foretage på samtaler, der er fundet sted, før en kampagne blev tilføjet en AI-transskription, da transkribering udelukkende foretages fra det øjeblik, din AI transkription er oprettet - og dermed ikke bagudrettet.

Hvor finder du dine transskriberede tekster?

Alle transkriptioner kan du finde enten i Warehouse eller i Aktivitetsloggen på det pågældende emne. Du finder dem også i vores AI-baserede Quality Assurance modul, såfremt det er aktiveret på din konto.

  1. Vælg Warehouse og Calls i menuen til venstre

  2. Tilføj kolonnerne Vis transkription og Status for transkription. Nu kan du se deres status i tabellen og klikke på den transkription, du ønsker at tilgå, hvis den er klar til at blive vist. Når du klikker, vil den komme op i et nyt vindue, hvor du også finder et resumé af samtalen.

Transkriptionerne er også tilgængelige direkte i dialeren – her finder du dem under Aktivitetsloggen på det pågældende emne.

Besvarede dette dit spørgsmål?