Dette er muligt for en administrator. |
I Insights finder du alle de "råtal", der ligger til grund for alle KPI'er (Key Performance Indicators), som f.eks. antal opkald, antal succeser, hit rate, osv.
Sådan opretter du en rapport
Gå til Insights og vælg Rapporter.
I modulet vil du blive mødt af et helt tomt board, som blot venter på at blive sat op.
I Analytics er der forskellige prædefinerede KPI'er, du kan vælge, men det er også muligt at oprette dine helt egne KPI'er. Hvis du allerede har været i gang med at lave dine egne KPI'er, kan du finde dem i dropdownen Vælg KPI.
Når du har valgt de KPI'er, som du ønsker at få vist, kan du gå til Filtre. Her har du forskellige muligheder for at filtrere på, hvad du vil have vist. Lad os gennemgå dem:
Vis som tabel
Du har mulighed for, at vælge, om du ønsker at se dine KPI'er som kolonner eller rækker.
Nedenfor ser du et eksempel på KPI som kolonner, hvor rapporten indeholder én KPI:Og her ser du et eksempel på KPI som rækker, med præcis samme data:
Gruppe
Vælg, hvordan du ønsker at gruppere dine data. Gruppen, du vælger, bliver vist som rækker i din tabel. Lad os sige, at du vælger Brugere som din gruppe - så vil det se således ud:
Undergruppe
Vælg en undergruppe, hvis du gerne vil tilføje endnu et lag til dine datarækker. F.eks. hvis du vælger Kampagner som din undergruppe, kan du ekspandere hver gruppe og se et mere detaljeret overblik. Her har vi valgt Kampagner som undergruppe:
Hvis du ikke ønsker at oprette undergrupper til alle grupper i din rapport, er det også muligt at oprette undergrupper for enkelte rækker. Det kan du gøre ved at klikke på de tre prikker ud for rækken og vælge undergruppen:
Filtrer efter
Hvis du gerne vil se data fra specifikke kampagner, brugere, projekter osv., er dette værktøjet til det. Det kan f.eks. være, hvis du ønsker kun at se data fra alle aktive kampagner eller specifikke brugere.
Tidsinterval
Vælg den tidsramme, du gerne vil vise data for.
Når du har valgt dine filtre, gå til Indstillinger og giv din rapport et navn. Ving af i personlig, hvis du ønsker, at det kun er dig, der kan se rapporten. Du kan ligeledes vinge af i favorit, hvis du vil have den listet under dine favoritter (for nem adgang).
Hvis du gerne vil gemme rapporten til fremtidig brug, kan du klikke på Gem rapport øverst i højre hjørne.
Når du gemmer rapporten har du også her mulighed for at navngiive/skifte navn på din rapport, og vælge, om den skal være personlig og/eller favorit. Husk at trykke på Gem rapport.
Rapporten er nu gemt med det navn, du har valgt. Næste gang du vil tilgå rapporten, finder du den under Rapporter-fanen, som giver dig et overblik over alle dine gemte rapporter.
Hvis du ønsker at downloade din rapport, eller opsætte en automatisk email-udsendelse, klik på Eksporter-knappen. Du kan læse mere om opsætningen af automatiske rapporter lige her.
Klon en rapport
Obs: Dette er en funktion der skal tilføjes til din konto, kontakt support hvis det er en funktion du ønsker adgang til.
Hvis du ønsker det, kan du gøre det oppe i højre hjørne under Indstillinger.
Herefter er det muligt at klone den:
Det er nu også muligt at klone individuelle widgets på et dashboard.
Du kan gøre dette ved at trykke på de 3 prikker på den widget, du ønsker at klone, og vælge Klon fra pop op-vinduet.














