Uanset om du booker møder eller laver salg via Adversus, er det vigtigt at holde øje med jeres performance for at kunne justere og optimere og dermed få det fulde udbytte af jeres indsatser.
I Adversus finder du Insights i menuen i venstre side, som er det sted, hvor du holder øje med performance ofg trækker rapporter. Under Insights findes syv forskellige features, som hver især er hjælpeværktøjer, der gør det nemt at følge med i performance og holde øje med, hvad I bruger tiden til:
Rapporter
Dashboards
Sales
Live
Workforce
Quality
Grupper
Vi vil nu gennemgå de forskellige features en for en.
Rapporter
I Rapporteringsmodulet finder du al rå data, som fortæller, hvordan I performer og som er grundlaget for jeres KPI'er (Key Performance Indicators). Det kan f.eks. være jeres samlede antal opkald, antal opkald gemt som succes, hit rate eller andre former for data, der fortæller noget om, hvordan opkaldene performer.
Det er muligt at overvåge performance på jeres aktiviteter, præcis som du ønsker det. Her har du mulighed for at gruppere KPI'erne på baggrund af brugere, kampagner, projekter (flere kampagner) eller brugergrupper (flere brugere).
For at komme i gang med din rapportering, har vi nogle predefinerede KPI'er tilgængelige (vi kalder dem 'default'), som du vælge. Disse KPI'er er dem, man typisk anvender i et kontakt center og fortæller nogle helt basale ting om performance.
Hvis disse KPI'er ikke helt dækker dine behov for at følge performance, har du også mulighed for at oprette dine helt egne KPI'er; enten ved hjælp af en formular eller ved at kombinere eksisterende KPI'er og dermed skabe en sammensat KPI. Mulighederne er mange! Custom KPI'er er et meget nyttigt værktøj, når du skal dykke ned i helt specifikke data og f.eks. undersøge, hvornår det bedst kan svare sig at ringe til et emne, hvornår effekten af genopkald daler eller hvor lang en samtale skal være, før det er størst mulighed for at lave et succefuldt salg.
Hvis du har brug for hjælp til at oprette en rapport, så kan du følge denne guide.
Dashboards
I Dashboards, kan du oprette dine helt egne dashboards for at se, overvåge og dele performance med dit team eller eksterne interessenter. På dine dashboard kan du tilføje forskellige typer af widgets og bygge dit dashboard præcis som du ønsker. Hver enkelt widget visualiserer en KPI, som du har valgt, på en lettilgængelig og overskuelig måde.
Du kan dele dine dashboards med dine agenter som en hjælp til at booste deres performance og motivationen. Du kan ligeledes dele dashboard med relevante/interesserede parter uden for Adversus - blot ved at sende dem et link til dit dashboard.
Ligesom i rapporter, er det også muligt at oprette dine egne KPI'er fra Dashboards - eller benytte dem, som du har oprettet i rapporteringsmodulet.
Sales
Salgsmodulet giver dig et relevant indblik i jeres salgspræstationer - hvis I selvfølgelig benytter Adversus til direkte salg ved brug af produkter.
Her kan du monitorere hvilke produkter dine agenter sælger og samtidig holde styr på, hvilke salg I forventer at få, baseret på produkter, der er tilføjet til emner med en ikke-lukket status.
Du kan også redigere et salg ved at ændre status fra oversigten (Igangværende, Succes, Annulleret, Godkendt, Afvist).
Læs mere om salgsmodulet lige her.
Live
LIve-modulet giver et fuld overbllik over alle aktive agenter. Fra Live-modulet har du mulighed for at se, hvad dine agenter på nuværende tidspunkt laver og se hvilke emner de har kontaktet/er i kontakt med og udfaldet af samtalerne (baseret på status).
I Live kan du også lytte live til igangværende samtaler eller benytte hviske-funktionen, til at tale direkte med dine agenter - det kan du gøre både imens de er i et opkald eller mellem opkaldene.
Workforce
I Workforce kan du få et overblik over dine agenters loggede tid i Adversus - både hvor længe de har været aktive, været logget ud eller holdt pause - samt ratio mellem aktiv/inaktiv tid. Dermed kan du nemt spotte tendenser eller potentielle smertepunkter for agenterne.
Filtrer din Workforce-visning baseret på, hvilke brugere du ønsker at se. Vælg ud fra specifikke brugere, teams eller grupper - og vælg ligeledes den tidsramme, du ønsker at få vist.
Quality
Adversus' Qualitygiver dig mulighed for at gennemgå dine emner et for et, så du ikke misser at kvalitetssikre et eneste opkald.
Filtrer dig vej til de emner/opkald, du ønsker at gennemgå, og start din QA-session. Du kan vælge enten at godkende eller afvise emnet baseret på opkaldet, og når du er færdig, kan du ligeledes bestemme, hvad der sker med dine godkendte/afviste emner.
Grupper
Fra Grupper har du mulighed for at samle flere brugere eller kampagner, for let at kunne få et overblik i Analytics-modulet.
Læs mere om brugergrupper.
Læs mere om projekter.
