Spring videre til hovedindholdet

Opret en kampagne

Sådan opretter du en ny kampagne og indstiller den efter dine behov.

Skrevet af Line Jensen

Denne handling er mulig at udføre for en administrator eller en bruger, der er blevet tildelt en af følgende rettigheder: Kampagneadministration, Indstillinger


Psst...Inden du læser til bunds i artiklen, så husk, at hvis du allerede har oprettet en kampagne med dine foretrukne indstillinger, så anbefaler vi, at du kloner denne kampagne i stedet for at oprette en spritny. Det kan du gøre under Indstillinger i menuen i venstre side, hvor du vælger fanen Kampagner. Vælg den kampagne, du vil klone, klik på de tre prikker ud for kampagnen og vælge Klon. Husk at give din klon et nyt navn.

Ønsker du at oprette en kampagne fra bunden, skal du gøre følgende:

  1. Gå til Indstillinger og vælg Kampagner i menuen i venstre side.

  2. I øverste højre hjørne, tryk på Opret ny kampagne.

  3. Her skal du give din nye kampagne et navn og vælge hvilke teams, der har adgang til kampagnen.

  4. Når du trykker Opret, bliver du guidet ind til Kampagneindstillinger.


Lad os dykke ned i alle kampagneindstillinger.

Indstillinger

Generelt

  • Navn
    Navnet på din kampagne. Det er altid muligt at redigere, hvis du på et tidspunkt ønsker at give din kampagne et nyt navn.

  • Vis i dialeren
    Hvis du vælger at skal vises i dialeren, vil kampagnen være synlig i Dialer overblikket for de agenter, der har adgang til den.

  • Vises som standard i dialeren
    Vælg hvad agenterne ser, når de tilgår kampagnen via dialeren. Som standardindstilling viser vi emnedata, men hvis du opretter iframes eller manuskripter, er det muligt at vise disse i stedet for.

Telefon

Her indstiller du opringningsmetode, evt. landekode og udgående nummer.

  • Dialertype
    Vælg, hvilken ringemetode du gerne vil benytte på kampagnen.

    • Manuel: Agenter skal manuelt ringe op og lægge på (click-to-dial).

    • Progressiv: Adversus ringer automatisk op til næste emne og fortsætter ligeledes automatisk opringning, hvis emnet ikke besvarer opkaldet.

    • Predictive: Ringer op til flere emner ad gangen for at minimere ventetiden for agenterne. Læs mere om predictive her.

    • Inbound: Hvis du udelukkende vil benytte kampagnen til at modtage indgående opkald.

  • Landekode
    Hvis du ringer til udlandet, og emnet ikke har påsat nogen landekode eller præfiks, kan du her indsætte en default landekode, som hjælper systemet med at ringe korrekt. Denne funktion er Ikke nødvendig, hvis du kun ringer til danske numre.

  • Udgående nummer
    Vælg, hvilket udgående nummer du vil vise, når der ringes fra kampagnen. Hvis du vælger et verificeret nummer (et nummer der ikke er købt gennem Adversus), skal du ligeledes vælge et underliggende Adversus-nummer, så vi kan route opkaldende med den bedste kvalitet.

  • Aktivér viderestilling
    Vælg, om du vil tillade viderestilling af opkald på kampagnen.

Inbound

Hvis du ønsker at modtage opkald på kampagnen. Skal du indstille inbound. Hvis ikke, kan du se bort fra dette afsnit.

  • Nummer for indgående opkald
    Her vælger du det telefonnummer, som skal være modtager af indgående opkald på kampagnen. Du kan kun benytte telefonnumre købt gennem Adversus.

  • Nummer for viderestilling
    Hvis der ikke er nogen ledige agenter på kampagnen, kan du viderestille indgående opkald til det telefonnummer, du anfører her.

  • Maks. ventetid i kø
    Hvis du har valgt et nummer til viderestilling, kan du her angive hvor lang tid indgående opkald maksimalt må stå i kø, før de bliver viderestillet.

  • Optag samtaler
    Angiv, om og hvornår Adversus skal optage samtaler.

    • Altid.

    • Aldrig.

    • Ved tilladelse - optag fra start: Agenter skal under opkaldet manuelt aktivere optagelse af samtalen. Optagelsen vil begynde fra starten af samtalen.

    • Ved tilladelse - start slukket: Agenter skal under opkaldet manuelt aktivere optaglese af samtalen. Optagelsen vil begynde fra det tidspunkt agenten trykker Optag.

      NB: Hvis en af indstillingerne Ved tilladelse er valgt, kan agenter starte optagelsen ved at klikke på følgende knap i dialeren:


  • Optagelser gemmes i
    Angiv, hvor mange dage Adversus skal opbevare optagelser.

    • 30 dage

    • 90 dage

    • 180 dage

    • 365 dage

    • 545 dage

  • Mix af samtale
    Vælg hvor meget af samtalen, du ønsker at optage og derefter opbevare.

    • Optag både agentens og modtagerens lyd

    • Optag kun agenten

  • Besvarelse af indgående opkald
    Vælg, hvordan dialeren skal besvare et indgående opkald. Der er to forskellige muligheder (gælder kun for predictive kampagner):

    • Besvar automatisk: Besvarer det indgående opkald automatisk, når agenten modtager emnet i dialeren.

    • Søg efter emne og besvar manuelt: Agenter kan tilgå emnet i dialeren og klikke for at besvare.

  • Indgående ringetone
    Afspil en ringetone, når agenten ikke optaget (i en samtale), og der kommer et indgående opkald.

  • Tilgængelig ved oprettelse af emner
    Tillad indgående opkald, når agenterne er i færd med at oprette nye emner manuelt. dette er især relevant at aktivere, hvis agenterne primært bruger tiden i dialeren på at oprette nye emner.

  • Upload velkomstbeskeder
    Giv en varm velkomst. Du kan uploade to forskellige typer af velkomstbeskeder relateret til indgående opkald.

    • En indledende besked der afspilles inden ventemusik.

    • En besked der bliver afspillet, hvis der ikke er nogle aktive agenter på kampagnen.

Optagelser

Her indstiller du, om og hvordan du vil optage indgående samtaler.

Bemærk, at du skal indstille optagelse af indgående opkald under Inbound (se ovenfor).

  • Optag samtaler
    Angiv hvornår Adversus skal optage samtaler.

    • Altid.

    • Aldrig.

    • Ved tilladelse - optag fra start: Agenter skal under opkaldet manuelt aktivere optagelse af samtalen. Optagelsen vil begynde fra starten af samtalen.

    • Ved tilladelse - start slukket: Agenter skal under opkaldet manuelt aktivere optagelse af samtalen. Optagelsen vil begynde fra det tidspunkt agenten trykker Optag.

NB: Hvis en af indstillingerne Ved tilladelse er valgt, kan agenter starte optagelsen ved at klikke på følgende knap i dialeren:

  • Optagelser gemmes i
    Angiv, hvor mange dage Adversus skal opbevare optagelser.

    • 30 dage

    • 90 dage

    • 180 dage

    • 365 dage

    • 545 dage

  • Mix af samtale
    Vælg, hvor meget af samtalen du ønsker at optage og derefter opbevare.

    • Optag både agentens og modtagerens lyd

    • Optag kun agenten

Opkald

  • Standard genopkaldstype
    Indstil her, om genopkald som standard gives til samme agent, eller om det skal lægges i en fælles pulje.

  • Genopkald maks. dage i fremtiden
    Vælg, hvor langt ud i fremtiden genopkald må foretages.

  • Timer mellem automatisk genopkald
    Vælg antallet af timer, der minimum skal gå, inden et emne må ringes op igen.

  • Telefonsvarer - luk emne på kontaktforsøg X
    Vælg hvor mange gange et emne må gemmes som Telefonsvarer, før emnet bliver lukket.

  • Genopkald - luk emne på kontaktforsøg X
    Vælg hvor mange gange et emne må gemmes som Genopkald, før det bliver lukket.

  • Telefonsvarer - maks. kontaktforsøg nået
    Giv automatisk emnet en status, hvis det bliver gemt som Genopkald når maks. kontaktforsøg er nået.

  • Opkaldsforsøg - ugyldigt nummer
    Vælg hvor mange gange der må ringes til et emne med ugyldigt telefonnummer, før det bliver lukket.

  • Ugyldigt nummer - maks. opkaldsforsøg nået
    Sæt en specifik status på sidste opkaldsforsøg for emner med ugyldigt nummer.

Emner

  • Standard emnepulje
    Vælg her, hvilken emnepulje nye kontakter som standard bliver oprettet i. Det berører emner, som bliver oprettet manuelt eller ukendte indgående opkald på kampagnen.

  • Personlige genopkald udløber
    Indstil her, om agenters personlige genopkald skal videregives til andre agenter efter et bestemt antal minutter, hvis agenten ikke formår at foretage genopkaldet. Indstil antallet af minutter, der skal gå, under udløb i minutter.

  • Emner udløber
    Indstil her, om emnerne skal udløbe, hvis de ikke er kontaktet inden for et bestemt antal dage.

  • Tidszone
    Defineré hvilken tidszone, kampagnen skal agere efter.

  • Indstillinger for opkaldstider
    Vælg om agenter kan redigere Tidsrum for opkald, om de blot vises men er låste, eller om de skal være skjulte for agenterne.

  • Uddrag af lydoptagelse er påkrævet
    Vælg om et uddrag af lydoptagelsen er påkrævet, før opkaldet kan gemmes som succes. Bemærk: Denne feature er kun tilgængelig, hvis du har anmodet om at få den aktiveret!

Synlighed og rettigheder

  • Projekt
    Her kan du tilføje kampagnen til et eksisterende projekt.

  • Team rettigheder
    Tilføj teams, så kun bestemte agenter kan ringe på kampagnen og dermed også tilgå dataen relateret til emnerne på kampagnen.

  • Eksterne kampagner i aktivitetsloggen
    Vælg hvilke andre kampagners aktiviteter, der skal vises i aktivitetsloggen.

Husk at trykke Gem indstillinger.


Mødebooking

Vil du gerne dykke ned i booking-modulet og hvordan det fungerer? Læs mere her eller se en video guide fra vores CX team.


Felter

Emnefelter

Emnefelter er den information på emnet, som agenter har tilgængelige på kampagnen. det kan fx fornavn, efternavn, telefonnummer, by, osv. Læs mere om emnefelter her.

Resultatfelter

Resultatfelter benyttes til at tilføje mere data på emnet. Det er information, som agenter modtager, når de snakker med emnet og benyttes også til at logge specifikke udfald af en samtale, fx mødebooking eller salg af produkter. Læs mere om resultatfelter her.


Salg

Hvis du bruger Adversus til direkte salg, er det muligt at tilføje produkter på kampagner, så agenter kan logge salg direkte fra dialeren. Læs mere om salgsmodulet lige her.


Beskeder

Email-skabeloner

Tilføj email-skabeloner til din kampagne. Det er nyttigt, når agenterne skal sende standard mails ud såsom en ordrebekræftelse eller en påmindelse. Skabelonerne bliver tilgængelige i dialeren, hvor de også kan redigeres inden afsendelse. Læs mere om email-skabeloner her.

SMS-skabeloner

Tilføj SMS-skabeloner til din kampagne. Det er nyttigt, når agenterne skal sende standard SMS til kunden, såsom en bekræftelse. Skabelonerne bliver tilgængelige i dialeren, hvor de også kan redigeres inden afsendelse. Læs mere om SMS-skabeloner her.

SMS-påmindelser

Hvis du benytter dig af booking-modulet, kan du oprette SMS-påmindelser. Det er påmindelser, som automatisk bliver sendt til emner før mødet. Læs mere om SMS-påmindelser her.


Viderestilling

Gør det muligt at viderestille opkald blandt dit team, hvor agenterne direkte fra dialeren kan videregive et opkald. Læs mere om opsætningen her.


Iframe

Tilføj relevante iframes til kampagner, så agenterne har let adgang til fx andre systemer eller hjemmesider direkte i dialeren. Iframes gør det muligt at samle alle relevante værktøjer, så agenterne slipper for at hoppe frem og tilbage mellem systemer. Læs mere om opsætningen her.


Manuskripter

Hjælp dine agenter med at huske essentiel information ved at give dem noget, at læne sig opad under samtaler - direkte i dialer-vinduet. Læs mere om manuskripter her.


Upload emner

Upload emner direkte til kampagnen herfra.


Besvarede dette dit spørgsmål?